Vægten - 23/9 til 22/10 - lufttegn

 

Det dualistiske princip er to poler, der er i balance med hinanden. Vægten står for balance og harmoni. Læg noget i den ene vægtskål ... balancen tipper - for at genoprette den må du også lægge noget i den anden! Vægten forstår kunsten at lade sindet afbalancere nervesystemet. Men den står også for fællesskab.

Vægtens hus er 7. hus, som er huset for kontakt mellem mennesker. Det er balancen mellem den maskuline og den feminine pol, kontakten mellem kunstneren og publikum, og i det hele taget alle forhold af dybere eller mere varig karakter. Vægten evner mere end nogen anden at få et fællesskab til at fungere.

Planeten er Venus, og Vægten har oftest kunstneriske evner, enten som udøvende kunstner eller som kunstkender. En af dens metoder til at opnå balance er dens sans for hvad der er smukt.

Med sin sans for og evner til at tolerere paradokser står Vægten også for retfærdighed. Det dualistiske princip findes i alle former i verden som to modsat ladede poler, og det findes også inde i Vægten selv. Dens tydeligt gode smag og sans for harmoni modsvares af en indre spændingen mellem lys og skygge.
Vægtens retfærdighedssans er tolerance og accept.

Planeten Venus hører hjemme i både Tyren og i Vægten. Det er planeten for kunst og æstetik.

Venus sætter altid et blidt og harmonisk præg over hele situationen. Den betegnes også som den lille lykkeplanet.

© Alis Christiansen