|
Tyren - 20/4 til 20/5 - jordtegn |
|
|
Tyrens specielle talent er den evne til indre stilhed, der får universet til at åbne sig. Ligesom vandet i en sø skal blive stille for at man kan se bunden, således evner Tyren at bringe sindet i ro og for at komme i kontakt med sin grundliggende indre harmoni og glæde ved verden.
Planeten er Venus, som har sans for kunst, harmoni og æstetik!
I astrologien er Tyren det satte fredelige energibundt, der med sine evner til at se hvordan de følelsesmæssige værdier manifesterer sig i den fysiske verden, kan glæde sig over en smuk blomst. Den fornemmer universets egen energikilde. Mennesker født i dette tegn holder af naturen og af musik, deres styrke er den indre følsomhed som gør dem smidige over for tilværelsens omskifteligheder; og deres aktiviteter er enten udsprunget af den eller forsøg på at vende tilbage til den.
Da Tyrens sind er et sensitivt instrument, er det vigtigt for den at have selvtillid, og det er gennem selvtillid den kan opdage og bruge sine medfødte evner fuldt ud. Den skal simpelthen bare vide at de er der, for dermed er den også i kontakt med dem. Ved sin medfødte sans for ressourcer har de fleste mennesker født i dette tegn gode evner for at administrere økonomi.
Hvis Tyren er i harmoni med sig selv, er den stilfærdig, fredelig og gennem sit eget eksempel formidler den sans for det, der er ægte og smukt her på kloden. |
|
Planeten Venus hører hjemme i både Tyren og i Vægten. Det er planeten for kunst og æstetik.
Venus sætter altid et blidt og harmonisk præg over hele situationen. Den betegnes også som den lille lykkeplanet.
|
|
|